Site logo

  

  

  

Aalborg Universitet "Uglen" marts 2009

KUNSTGAVE TIL AAU

Skråningen havde den store fornøjelse at udstille kunstneren
Karen Brøggers billeder i maj sidste år.
Karen Brøgger var også rigtig glad for at udstille på AAU.
Hun syntes faktisk, at en bestemt billedserie tog sig så godt ud
på Kroghstræde 3, at hun besluttede sig for at give malerierne
som en gave til universitetet.

Billedserien "To be is to be related- består af 6 farvestrålende
malerier, der hver repræsenterer en religion: buddhisme,
hinduisme, islam, jødedom, kristendom og kinesisk filosofi.
Alle billederne hænger på linje - ingen religion placeret over eller
under andre religioner.

"To be is to be related- er en betragtning, der tager udgangspunkt i den menneskelige tilværelse som bygger på at vi engagerer os i tilværelsen, hinanden og os selv.
I vores forsøg på at besvare livets fundamentale spørgsmål kan vi ofte finde svarene i religionerne. Den ene religion er ikke bedre end den anden.
Tilsammen udgør de en helhed ligesom billedserien.

Malerierne blev hængt op den 27. marts 2009 i gangen bag ved kantinen på Kroghsstræde 3. Skråningen afholdt i den forbindelse en mindre fernisering, hvor kst. dekan Rita Cancino, HUM, takkede Karen Brøgger for gaven på vegne af universitetet. Malerierne indgår nu i den permanente udsmykning på Kroghstræde 3.

                                    Karen Brøgger   -   Edgar Funchs Vej 1   -   9000 Aalborg   -   Tlf.:  51 90 98 11   
                                                                                               Opdateret januar 2024